Jukebox
Diskografi
Biografi
Kalender
Pressefoto
Kontakt
Credits
COVERNOTER

../Image

Bo hr. Hansen Idiot
T & E Records1001 (2002)

Cden "IDIOT" med Bo Hr. Hansen og Nils Lassen er kommet.

"Idiot" er et sammenstød og et møde mellem Hansens ord og Lassens samplede og spillede toner. Knækprosa og musik. Hansen og Lassen har en historie sammen. Da de var unge, spillede de i bandet Cinema Noir, og sideløbende havde de gang i den muntre avantgarde-duo Thyge & Erhard, opkaldt efter deres mellemnavne. Thyge & Erhard udgav i 1982 kassettebåndet "Jubilæum" og spillede guitarkoncert foran Nationalbanken for nitten lokale undergrundsstjerner og millioner af himlens. Desuden redigerede de det eksperimentelle kunst-tidsskrift "Flækket Pik". Nils Lassen var Thyge. Bo hr. Hansen var Erhard.

Cd’en "Idiot" indeholder en række af Bo hr. Hansens muntre, idiotiske og smertefulde private bekendelser samt en enkelt hyldest til en myte fra tresserne, Eik Skaløe. Det er tekster om at være ung og usikker, om at hade sig selv, om fornedrelse og hævn, men også om venskab og livsbegær og om pludselige opture. Knækprosa i halvfjerdserstil om undergrundsliv i firserne, beskrevet med en humor og ironi, der tilhører vores tid. Med moderne beatmusik til. Traditionelle instrumenter blandet med samples og loops. Strimler af 80ernes sorte lydtapet. Thyge & Erhards "Jubilæum"-optagelser med ubehjælpsomme akustiske guitarer indgår i det samlede lydbillede.

Besøg www.te-records.dk og få mere at vide.